Vælg en side

Siku:

 

Siku har produceret legetøjsmodeller i mere end 90 år, derfor er det nok det mest kendte mærke i verden. Siku fremstiller landbrugs modeller i skala 1/32, 1/50 og skala 1/87. Siku’s skala 1/32 er den mest solgte skala inden for traktorer og landbrugsmaskiner. Derfor er der også et stort udvalg. Lige fra traktor modeller som Fendt, Massey Ferguson, New Holland, Valtra, Claas, Fiat og til flotte modeller i Case og John Deere. Dertil kan man så købe mejetærskere, såmaskiner, møgspreder, skårlæggere, rundballe pressere osv. Disse modeller er ikke blot til samleren, der vil bygge et diorama til udstilling, men også til børn, da disse også kan holde til at komme med i sandkassen. Alle modeller er lavet af metal i en fremragende kvalitet og med enkelte dele i holdbart plastik.

Flere skala

 

Siku skala 1/32 laves også i de mere avancerede fjernstyrede modeller i Fendt, John Deere og Claas, alle tre med frontlæsser, hvortil der kan købes plov, harve, høvender og vogne. Derudover kan man også få lastbiler med anhængere i de flotte fjernstyrede modeller. Modellerne fungerer fuldstændigt som de i den virkelige verden.

Skala 1/50 serien blev først lanceret i 2010, hvor den blev virkelig godt modtaget. Denne skala fyldte ikke så meget på børneværelset og selv de mindste kunne få glæde af traktorerne. I 2013 kom Siku World så på banen, så man nu også kan få vejbaner, bondegårde, stalde, indhegninger osv. til landbrugs serien i skala 1/50.

Siku skala 1/87 laves i landbrugs serien både som enkelt sæt med traktor eller vogn. Eller som hele sæt med traktor med trailer, gyllespreder, møgspreder osv. Der er en del tog entusiaster, der anvender disse til deres HO togbaner.

Selvfølgelig må vi jo ikke glemme Siku’s serie af biler, nemlig Siku Super, der findes i skala 1/50, skala 1/55 og i skala 1/87. Her vil den mest solgte serie nok stadig være Siku skala1/87, men også den nye skala 1/50 har vundet indpas i børneværelserne, og det er ikke mindst pga. Siku World, hvor man kan køre med bilerne på vejbaner, køre i vaskehal, ja der er sågar brandstation og politistation. Så man kan lave sig en lille miniby, hvis man da ikke lige vil have modellen med i sandkassen.

 

Køb miniature modeller i web-shoppen

Siku

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk